Spring til indhold
PrivatePilot.NEWSPrivatePilot.NEWS

Nyheder for piloter, flyelever og alle luftfartsinteresserede

Nyheder

Forkert brændstofberegning endte med nødlanding på grusvej

En Piper PA-31-350 med én pilot og seks passagerer måtte lande på en grusvej ved Winnipeg, da brændstoffet var brugt op. Alle slap uskadte fra hændelsen. Canadas havarikommission, Transportation Safety Board of Canada (TSB), peger på forkerte vinddata i planlægningen, ekstra forbrug undervejs og brændstofkontroller, der ikke afdækkede den reelle situation.

Af PrivatePilot.NEWS · offentliggjort 9. november 2026 · 07:00 UTC

AI-illustrasjon
Foto: AI-illustrasjon / PrivatePilot.NEWS

Rapport A23C0104 blev offentliggjort 4. november 2026 og vedrører en hændelse 2. november 2023. Flyet, en Piper Navajo Chieftain med registrering C-GMOB, blev opereret af Eagle Air Enterprises. Selskabet drev VFR-taxiflyvning fra Winnipeg/St. Andrews i Manitoba.

Den planlagte rejse gik først til Winnipegs internationale lufthavn for at hente passagerer, derefter til Sachigo Lake i Ontario og tilbage ad samme vej. Sachigo Lake havde ingen brændstofservice. Flyet skulle derfor have tilstrækkeligt brændstof til flere etaper, eller der skulle planlægges tankning et andet sted.

Piloten havde i alt 898 flyvetimer og 99,1 timer på flytypen. Han havde de rette certifikater og rettigheder og var begyndt i selskabet måneden før. Dette var hans første flyvning til Sachigo Lake.

Før afgang kontrollerede piloten både tankmålerne og alle fire brændstofceller visuelt. Flyet havde fulde tanke med 1.092 pund brugbart brændstof, omtrent 495 kilo. Han havde også planlagt at medbringe to 20-litersdunke med flybenzin. Efter en samtale med driftschefen, der også var chefpilot, blev dunkene vurderet som unødvendige og taget ud før afgang. Denne form for transport var godkendt i selskabets håndbog for transport af farligt gods.

Den operative plan angav en samlet flyvetid på 3 timer og 39 minutter og et forbrug på 230 pund i timen. Piloten beregnede brændstofbehovet til 931 pund. Med den beregnede reserve til 45 minutter på 171 pund blev det samlede behov 1.102 pund, altså ti pund mere end flyets fulde, brugbare beholdning.

Kravet for denne VFR-dagflyvning i Canada var brændstof til bestemmelsesstedet og derefter 30 minutter ved normal marchfart. Med en sådan reserve ville det beregnede behov have været 1.046 pund. De tilsyneladende marginer byggede imidlertid på forudsætninger, der ikke stemte med de varslede og faktiske forhold.

Udrejsen fra Winnipeg til Sachigo Lake var planlagt i 2.500 fod over havet med 24 knobs medvind og en hastighed over jorden på 183 knob. Returen var beregnet med blot én knobs modvind og 158 knobs hastighed over jorden. TSB fastslår, at der blev brugt forkerte oplysninger om højdevind i planlægningen. Dermed havde piloten ikke et korrekt billede af, hvor meget brændstof rejsen ville kræve.

Allerede på udrejsen opstod der tydelige afvigelser. Etapen, der skulle tage 1 time og 40 minutter, tog omtrent 1 time og 56 minutter. For at undgå skyer steg piloten til højder op mod 5.300 fod. Både stigningerne og mindre gunstige vindforhold øgede brændstofbehovet.

Ved ankomsten til Sachigo Lake noterede piloten 636 pund resterende brændstof i den operative plan. TSB's efterberegning viste, at der sandsynligvis kun var 545 pund tilbage. Restbeholdningen blev ikke kontrolleret visuelt på stedet. Returplanen blev heller ikke opdateret på baggrund af erfaringerne fra udrejsen.

Et strømsvigt i lokalsamfundet betød, at piloten hverken kunne hente opdaterede vejroplysninger på internettet eller kontakte NAV CANADA telefonisk før returen. Han lettede med de samme seks passagerer omkring klokken 14.37 lokal tid. Under flyvningen kontaktede han heller ikke NAV CANADA for at få opdaterede vejr- eller vindoplysninger.

Også på hjemturen måtte piloten ændre højde for at undgå skyer. GPS-data viste, at flyet steg helt op mod 8.500 fod over havet, selv om planen fortsat var baseret på 2.500 fod. I de anvendte højder var vindforholdene mindre gunstige. Flyet brugte mere brændstof under stigningerne, samtidig med at lavere hastighed over jorden forlængede tiden frem til bestemmelsesstedet.

Forskellene mellem planen og den efterfølgende undersøgelse var betydelige:

  • Hastighed over jorden på udrejsen – Pilotens plan eller registrering: 183 knob. TSB's efterfølgende undersøgelse: 157 knob i gennemsnit.
  • Brændstof ved Sachigo Lake – Pilotens plan eller registrering: 636 pund. TSB's efterfølgende undersøgelse: Beregnet til 545 pund.
  • Hastighed over jorden på returen – Pilotens plan eller registrering: 158 knob. TSB's efterfølgende undersøgelse: 129 knob i gennemsnit.

Selskabet havde en procedure, der skulle afdække sådanne forskelle. Efter 40 procent af strækningen skulle piloten blandt andet registrere den faktiske hastighed over jorden, brugt brændstof, resterende mængde og behovet frem til bestemmelsesstedet. Skemaet bad også piloten tage stilling til, om brændstoffet var tilstrækkeligt.

På returen angav piloten både den planlagte og den faktiske hastighed over jorden som 158 knob. GPS-dataene viste et gennemsnit på 129 knob. Han registrerede 177 pund brugt, 266 pund nødvendigt frem til bestemmelsesstedet og 459 pund tilbage og markerede, at brændstoffet var tilstrækkeligt. Kontrollen byggede dermed på forkerte tal og gav ikke den advarsel, den var beregnet til at give.

Klokken 16.34 sendte piloten en sms til driftschefen/chefpiloten for at få bekræftet, at fulde tanke skulle være nok til hele rejsen. Han spurgte også, om venstre tankmåler viste for lidt. Svaret var, at fulde tanke gav fem timers flyvetid og skulle række. Derefter reagerede piloten på lave målerudslag og satte kursen direkte mod St. Andrews, der lå omtrent tolv nautiske mil nærmere end den oprindelige destination.

Klokken 16.45 standsede venstre motor på grund af brændstofmangel. Piloten kantstillede propellen, sikrede motoren og erklærede en nødsituation. Passagererne blev informeret om, at det kunne blive nødvendigt at lande uden for en flyveplads.

Tårnet gav flyet klarering til direkte indflyvning til bane 18 på St. Andrews. Men klokken 16.49 begyndte også højre motor at sætte ud. Piloten meddelte, at han ikke ville nå flyvepladsen, og at han i stedet ville lande på en grusvej.

Han sænkede understellet og standsede selv højre motor omkring 50 fod over jorden, før også denne propel blev kantstillet. Passagererne fik besked på at indtage beskyttelsesstilling. Klokken 16.50 landede flyet på Pigeon Bluff Road, omkring 5,6 nautiske mil nord for St. Andrews. Hverken personer eller fly kom til skade.

Efter landingen undersøgte vedligeholdelsespersonale flyet og beskrev tankene som tomme. TSB's beregninger tydede også på, at brændstoffet var brugt op. Restmængden blev dog ikke målt, før tankene blev fyldt op igen. Flyet blev derefter bugseret til en egnet asfalteret vejstrækning og senere fløjet tilbage til basen.

Undersøgelsen fandt ingen tekniske fejl, som blev vurderet at have bidraget til hændelsen. Ved efterkontrollen viste det sig ganske vist, at højre tankmåler kunne vise tomt, selv om der var en kvart tank tilbage. Måleren blev udskiftet. Da fejlen gav en for lav visning, vurderede TSB, at den ikke havde medvirket til brændstofmanglen.

Flyet havde ingen brændstoftotalisator, og sådant udstyr var heller ikke påkrævet. TSB beskriver en totalisator som en mulig ekstra kilde til oplysninger om faktisk forbrug og beregnet resterende flyvetid. Også et sådant system forudsætter korrekt registrering af brændstofmængden ved start.

Langs returruten var der tre alternative flyvepladser med 100LL flybenzin inden for flyets rækkevidde: Red Lake, Lac Du Bonnet og Selkirk. TSB fremhæver, at regelmæssige og korrekte brændstofberegninger kan give piloten grundlag for at vælge en sådan mellemlanding, mens alternativerne stadig er tilgængelige.

For privatpiloter og andre piloter er læringen især sammenhængen mellem planlægning og opfølgning. En højdeændring kan både koste ekstra brændstof under stigningen og give en anden hastighed over jorden resten af vejen. Beregningen skal derfor opdateres med de faktiske forhold. Et kontrolskema mister sin værdi, hvis planlagte tal indføres, som om de var observerede.

TSB's risikokonklusion er, at unøjagtig opfølgning på forbrug og beholdning kan betyde, at piloten ikke opdager, at brændstoffet er utilstrækkeligt til at nå frem. Efter hændelsen holdt Eagle Air møder med piloterne for at gennemgå flyveplanlægning og procedurer.

Kilde: Transportation Safety Board of Canada, rapport A23C0104, offentliggjort 4. november 2026.

https://www.tsb-bst.gc.ca/eng/rapports-reports/aviation/2023/a23c0104/a23c0104.html

Kilder